Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Bostedet

Socialpsykiatrisk Center Syd er et socialpsykiatrisk bosted af meget høj kvalitet, både fagligt, menneskeligt og miljømæssigt.

Vi gør meget ud af, at hele huset er smukt indrettet med gode møbler, kunst på væggene og friske blomster, da vi mener, at det har en terapeutisk god indflydelse på alle, der færdes på Socialpsykiatrisk Center Syd.

Boligerne.
Socialpsykiatrisk Center Syd er indrettet med 4 bo-afsnit, som hver for sig er meget forskellige. Både hvad angår boligernes størrelse og fællesarealernes indretning.

Alle boliger betragtes som beboerens private hjem, hvor man må gøre, hvad man vil, så længe det ikke generer andre.

Der er en privat terasse til hver bolig, hvorfra der er adgang til grønne arealer, og vi har anlægget "Ørbæklund" med søer, store træer og fuglefløjt lige i baghaven.

Du må holde kæledyr på Socialpsykiatrisk Center Syd, så her er både hunde, katte, undulater og hamstre blandt "beboerne".

Fællesarealerne.
Fællesarealerne indendørs er indrettet med hyggekroge, poolbord, bordtennis, motionsrum, wellnessrum, værksteder samt café.
Disse fællesarealer bruges af alle, der kommer på Socialpsykiatrisk Center Syd.
Til Boafsnit 1, 2 og 3 er tilknyttet fællesområder, hvortil der ikke er offentlig adgang.

Udendørs sørger beboere, brugere og personale i samarbejde for, at der altid er smukke blomster og velplejede græsplæner. Vi har bålplads, boldbaner og hyggelige hjørner med borde og bænke.

 

Man skal visiteres af sin hjemkommune til en bolig på Socialpsykiatrisk Center Syd. Visitationen vil afgøre, hvilket afsnit du kan bo på.

I menuen til venstre kan du se mere om de fire bosafsnit.
Du kan også læse vores Servicedeklaration, Virksomhedsgrundlag og de Trivselsvilkår, der er formuleret og vedtaget af brugere, personale og ledelse under menupunktet "Politikker".

 

Har du eller dine pårørende lyst til at tale med pårørende til beboere her på Socialpsykiatrisk Center Syd, er I velkomne til at kontakte nedenstående:
Mette Bjerrum:    Mette.Bjerrum@mvb.net
Else Lillelund:      nym15@newmail.dk
Lone Kanne:       engedal@ofir.dk

Du er meget velkommen til at besøge os efter aftale.  

Socialpsykiatrisk Center Syd
Ørbæklund 1a  -  7330 Brande
Tlf. 99 60 37 00  -  socialpsykiatriskcentersyd@ikast-brande.dk